lørdag den 2. januar 2010

Alt og ingenting



Hvad skal jeg skrive om? Der er så meget jeg har på hjerte og så alligevel ingenting. Sidder i sofaen og venter på de to ældste også falder i søvn oven på Disney Sjov, så det kan blive min tur til at få fingre i slikskålen.
Dagen i dag startede langsomt, men over middag begav hele familien sig downtown Grindsted til byens eneste HiFi-butik. Rasmus er nemlig blevet forelsket... I et fjernsyn. Ja, det skal altså være et PHILIPS ambilight og intet mindre kan gøre det. Butikken var lukket en halv time før vi ankom... Ja, så var der jo ikke andet for end at køre en tur til Kolding med alle tre unger. Trods snevejr ind imellem havde vi en hyggelig tur. Hvor er det bare smukt at køre rundt og se det snedækkede landskab.

Min mor bød på flæskesteg a la Nikolaj Koppel da vi kom hjem og det kunne vi ikke sige nej til. Det var virkelig lækkert. Det er en opskrift, som har været i Alt for Damerne i løbet af december. Den kan varmt anbefales. Mmmmm...

Nu nyder vi den sidste dag inden forberedelserne til de næste par uger går igang. Jeg skal arbejde med vinterfugle i Natur/teknik på 2. årgang, så det skal jeg ha sat mig lidt ind i.
Rasmus har kun 3 ugers undervisning tilbage på skolen, før han skal igang med sit nye job.
han er blevet bedt om at træde til som konstitueret souschef i Billund Musikskole, så der starter han den 1. februar.

Jeg er spændt på at se, hvordan det går med logistikken og alt det praktiske herhjemme, når han starter, for det bliver jo nok unægteligt lidt andre arbejdstider end han har nu som folkeskolelærer. Oven i det skal han også lige passe alle sine spillejobs i weekenderne, som han plejer. Der bliver helt sikkert meget at se til for os begge, men det var jo en chance, som han ikke kunne sige nej til. I og med, at det er en begrænset periode bakker jeg 100% op om projektet og gør alt hvad jeg kan for at få det hele til at køre.

Nok om alt og ingenting herfra. I slutspurten vedhæfter jeg lige et billede af Halfdan med sut og nye bukser syet af moster Gitte


2 kommentarer:

  1. Rigtigt hyggeligt indlæg med et indblik i hverdagen. Og hvor er han sød, din søn :)

    SvarSlet
  2. Tak skal du ha'. Han er den yngste af tre, så han er dejlig nem og smiler altid. Skønt!

    SvarSlet