Mit behov for øjeblikkelig hjælp skyldes, at Rasmus og jeg på fredag skal være vidner til Rasmus' søsters bryllup. Det er kun os og den kommende mands bror der deltager. Vi er inviteret på et stykke kransekage hjemme hos dem bagefter, for har tænkt sig at holde et stort bryllup senere! (Det sagde vi også for 6 1/2 år siden, da vi lavede samme stunt... Intet er sket i den sag. )
Det store spørgsmål er, hvad vi skal give dem????? Jeg er simpelthen fuldstændig tom for gode idéer! Vil i være søde at sparke nogle geniale forslag ind i kommentarfeltet, for jeg er fuldkommen på bar bund!
Tillykke med svigerinden :)
SvarSletHvad med noget stel fra Royal Copenhagen? Et stort fad eller en stor skål fx? Eller måske en oplevelse af en slags - fx en dag/nogle timer til noget fælles forkælelse. Det fik min veninde og hendes mand i sommer, da de blev gift, og det var nærmest den bedste gave, fordi de trængte sådan til ro og forkælelse ovenpå alle bryllupstrabadserne... Lidt svært, når man ikke kender deres stil, eller jeres gavebudget, men der er jo super meget på udsalg for tiden af ting hjem til... Et maleri til deres hjem var måske også en mulighed, eller noget lækkert sengetøj...
Hilsen Helle
Hej Malene - det kommer jo lidt an på om de er typen holder af mågestel... :-) eller om de er til kitsch... eller til moderne dansk design... og hvad det økonomiske niveau er...
SvarSletHvis det var mig, der var inviteret til et meget lille bryllup, ville jeg enten vælge en oplevelsesgave eller én, de sådan kunne bruge også til at huske dagen og jeres rolle i den. Så altså enten romantisk spa inkl børnepasning hvis de har børn (eller lille, hengemt badehotel på den fede slidte hvide måde) eller også f.eks. en Kähler vase (du ved dem m. de farvede striber) som de ka ta frem og sætte tulipaner i på deres bryllupsdag hvert år(og alle mulige andre dage, selvfølgelig), eller to Mano-krus eller også et "gavekort" på et smukt manipuleret billede fra dagen (altså noget m. at bruge et skønt billede af dem når de fælder en tåre til vielsen som du laver en smuk ramme og smuk baggrund m. fint tapet/papir el. lign. til og giver dem kort efter brylluppet.) Håber det ku bruges - eller i hvert fald bare sætte tanker i gang... Pøjpøj og go dag - lisbeth
Det er altid svært at råde om gaver til nogen, man ikke kender ;o)
SvarSletMen hvis jeg skulle til bryllup, ville jeg nok vælge en gave, som brudeparret ville kunne gemme og hver gang de tager den frem/bruger den, ville de blive mindet om deres dejlige dag.
Ville nok købe noget i stil med 2 lækre krus eller kopper - som f.eks kopperne med store noder fra Royal Cph. En smuk vase, hvor I hvert år på deres bryllupsdag sørger for en smuk buket. En stilren kaffekande. Alternativt en lækker kurv fyldt med forkælelse: Lækker kaffe/The (alt efter hvad de er til), chokolade, champagne, gode oste osv - og så et gavekort til en lignende kruv til deres 1 års bryllupsdag.
Vi fik et magnolia træ i bryllups gave, men et rigtig fint kort til hvor der bla. stod "lad jeres kærlighed vokse" jeg synes det var en rigtig fin gave...
SvarSletEllers synes jeg at gavekort til musikhus, teater og i den dur er rigtig fine gaver.
SMIL fra Tenna
Hvad med en Ditte Fischer kande? De er fine og kan bruges til hverdag og fest! http://www.dittefischer.dk/galleri/diverse1.html
SvarSletMette
1000 tak for jeres gode idéer. Jeg synes godt om rigtig mange af dem og føler nu jeg skal til at vælge. Det er jo en skøn situation at stå i sammenlignet med i går aftes, hvor jeg var på total bar bund. Tak skal i have i skønne kvinder derude!
SvarSletKh. Malene
Og vi venter stadig...... :0)
SvarSletGitte