onsdag den 31. august 2011

Morgenloppe #5

Denne morgenloppe er taget med hjem fra min mors arbejdsplads, hvor to af disse skønheder stod til storskrald. Den ene var fin i selve spanden med bulet og ødelagt låg. Den anden var rustet igennem i spanden, men havde det fineste låg. Den fine spand fik transplanteret det fine låg og nu lever de to i skøn forening uden mén fra operationen. :O)




tirsdag den 30. august 2011

Morgenloppe #4

Dagens morgenloppe er lidt krøllet efter vask, men dog rigtig fin. 1,5 meter stof med æbler, tern og blomster. Jeg bytter gerne. Send mig en mail på malenejahn(a)gmail.com
God dag


mandag den 29. august 2011

Morgenloppe #3

Dagens morgenloppe er fundet på Gul og Gratis. En dyb og en flad tallerken med smølfer.


søndag den 28. august 2011

Hjælpen er på vej

Jeg har fået fingre i denne funky, gamle Falckkasse, som endda er opdateret med helt nyt indhold. Den har et orange beslag, så den kan hænges op på væggen og hurtigt kan tages ned, når uheldet er ude.

Med tre drenge i huset er det nok heller ikke en dum idé med en førstehjælpskuffert lige ved hånden.





Morgenloppe #2

Dagens morgenloppe fandt jeg forleden dag, da Tine og jeg var på genbrugsjagt. Tasken er stor og rummelig og jeg føler mig lidt liberty-lækker, når jeg har den med, selvom det vist ikke er den ægte vare. Men fin er den.


lørdag den 27. august 2011

Morgenloppe #1

Jeg lover ikke det bliver en fast tilbagevendende begivenhed her, men jeg synes Trines idé med morgenlopper er rigtig hyggelig.
Her får i min første... Ha' en god lørdag.

Fin børnetallerken med cirkusmotiv fra en af byens genbrugsbutikker.

lørdag den 20. august 2011

Kærlighed

Jeg tror de fandt hinanden via en kontaktannonce... (tøhø)

torsdag den 18. august 2011

Brombær

Et hurtigt stop på stien på vej hjem gav en god kurvfuld brombær.
Jeg må afsted igen i morgen... og så skal der syltes.




tirsdag den 16. august 2011

Eftermiddags-smoothie

Alting bliver bare lidt mere festligt med et sugerør og en flamingo...




Bryllup

Vi var til et skønt bryllup i lørdags lige her. Maden omgivelserne og det hele gik op i en højere enhed. Det var en dejlig fest. Det eneste jeg fik taget billeder af med min telefon var maden, så dem får i her. Desserten var et helt eventyr at gå om bord i. Virkelig lækker mad og toptjekket service.

 The røget Fanø laks med blomkålspuré og agurk.

 Kalvefilet med saltbagt selleri, persille puré, pommes puré og marvsauce.

Gateau Marcell med årstidens bær.

søndag den 7. august 2011

Moustache

Man må gerne lege med sin lakrids, når man sidder under åben himmel og lytter til god musik.





Men der er ingen der har sagt det skulle være nemt...

torsdag den 4. august 2011

80'er legetøjet uden navn

Jeg har disse fine stykker legetøj. Den røde har været min storebrors og den grønne fandt jeg for nylig i en genbrugsbutik.

Det fine grafiske udtryk med trekanterne og glæden ved at sidde og fifle med at skabe nye og sjove figurer hitter hos mig.

Er der nogle af jer, der ved om legetøjet har et navn, hvor det stammer fra, eller andet interessant? Jeg er blevet nysgerrig.

 Som hunde

 Som bolde



 Fine trekanter

I fuld længde

onsdag den 3. august 2011

Handicappede toiletter???

Skilt på toiletdør hos Burger King i Vejle... Hvem er det lige der er handicappet? Og hvor mange har mon læst korrektur på det skilt?

tirsdag den 2. august 2011

Guitar-vinder

Se lige hvad jeg har vundet inde hos Fru. Melgaard. Jeg tror mine drenge bliver nærmest lykkelige.

mandag den 1. august 2011

Hormonforstyrrende stoffer?

Nej, det er bare min drenge, der er helt vilde med at lege detektiver for tiden.