søndag den 22. december 2013

Økogris

I disse dage er mit hovede fyldt op af to-do-lister og pakkelister, så vi husker alt det vi skal, når vi lige om lidt flyver afsted på en to-måneders rejse.

Grundet rejsen har der ikke været helt så meget fokus på juleriet i år, som der ellers plejer at være. Vi har hygget en hel del, som december jo indbyder til, men konfekt og småkager er det ikke blevet til i år.

Flæskesteg blev der dog tid til… En helt fantastisk økologisk en af slagsen endda. Krydret med flagesalt, frisk rosmarin og fennikelfrø. Serveret med rødkålssalat, kartofler og skysovs. Velbekomme!






tirsdag den 29. oktober 2013

Little sun


Hver dag tænder og slukker vi lyset i en uendelighed uden rigtig at tænke over, at det for nogle mennesker er en luksus at kunne det. 

I efterårsferien prøvede vi i vores familie, hvordan det er, når man ikke har adgang til lys overalt. Vi slukkede alt og brugte kun vores Little Sun en hel aften. Det satte virkelig nogle tanker igang om alle de ting vi her i Danmark og andre vestlige lande tager som en selvfølge. Mad, energi, lys, vand og tøj. 

I Uganda, hvor dag og nat altid er lige lange, bliver det hurtig mørkt. Energi Nord har lavet kampagnen Lys i Afrika, hvor de uddeler lampen LIttle Sun til familier i Uganda, så der kan arbejdes og læses efter mørkets frembrud. Fem timer i den afrikanske sol giver fem timers lys til en familie. Læs mere og støt op om projektet her. Billederne er lånt samme sted.




tirsdag den 8. oktober 2013

Mini-guide til Hamburg

I sidste weekend nød vi en hel lørdag og en enkelt overnatning i Hamburg. Det var min første gang i Tysklands største havneby.

Jeg har ingen idé om, hvor meget af det, der var værd at se, vi fik set, men jeg synes alligevel vi stødte på nogle fine steder, som jeg gerne vil dele med jer.

Vi parkerede ved hotellet og tog S- og U-bahn rundt i byen.

Det kan betale sig at købe en 9-uhr-Gruppenkarte billet. Den koster 10,40 euro og gælder for op til 5 personer, men kan betale sig allerede ved 2 personer.
Billetten er gyldig hele dagen lørdag og søndag - hverdage fra kl. 9. Det er virkelig billigt at kunne bevæge sig frit i hele Hamburg City for kun 80 kr. Børn kører gratis indtil 10 år.

Lange Reihe er, som navnet antyder en laaang gade. Der er masser af restauranter og det var egentlig også derfor vi tog derhen og gik en tur. Som bonus fandt vi en virkelig fin butik.

Kaufhaus Hamburg er fedt design, lækre specialiteter, eksklusivt kunsthåndværk og meget mere, som de selv skriver på deres hjemmeside. Alle produkter, der forhandles i butikken er designet og produceret i Hamburg eller i umiddelbar nærhed. Adressen er Lange Reihe 70 og det er bestemt et besøg værd.







Vi var ved havnen, hvor Halfdan var svært imponeret over de kæmpestore skibe og de meget meget blå is. Hvis man ikke var til blåt krymmel kunne man vælge sig et politisk ukorrekt chokoladeovertræk til sin is...






En tur forbi den kulørte bydel St. Pauli med den berygtede og berømte Reeperbahn og de små listige sidegader kunne vi ikke gå glip af.
I en af sidegaderne til Reeperbahn fandt vi den hyggeligste lille café, som serverer bagels, hjemmebagte cookies, tærter og virkelig god kaffe. Mother's Fine Coffee på hjørnet af Davidstraße og Kastanienallee.






tirsdag den 1. oktober 2013

Karolines køkken

I torsdags var jeg til et dejligt bloggerarrangement hos Karolines Køkken sammen med 9 andre bloggere.

Det overordnede tema for aftenen var hytteost, som altid har været en af mine yndlingssnacks.
Sammen med Tine og Mille lavede jeg forret, eller rettere improviserede. Det blev til en - hvis jeg selv skal sige det - rigtig lækker hokkaidosuppe med sprød topping af græskarkerner, chili og rejer med knasende brødstænger.

Vores hovedret var en af Karolines nye nemme hytteost-hverdagsretter - pizza med hytteost. Den er virkelig hurtig og nem at lave. Især, hvis man har kogte kartofler til overs fra dagen i forvejen.

Lækre lækre råvarer

 
Smuk vask

De to smukke piger i færd med at anrette forretten

Vores smukke forret

Hytteostpizza 

Dessertholdets "No-bake-cheesecake"



fredag den 27. september 2013

På banen igen

Det er en lille smule grænseoverskridende at sidde med en tom skabelon til et nyt blogindlæg, for det er virkelig virkelig længe siden det er sket sidst, men...

jeg har nok haft brug for en pause. I mellemtiden er...
jeg er blevet færdiguddannet lærer,
jeg har fået fast job på en privatskole i byen, hvor vi bor.
Jeg har haft en fantastisk sommer.
Jeg er stadig lykkelig og glad for min familie.

Så, nu er skabelonen ikke tom længere. Jeg tror mit første indlæg i lang tid er på vej.

I morgen sender vi de to store drenge på spejdertur, smider den mindste i bilen og kører en tur til Hamborg, drikker kaffe, spiser lækker mad, shopper og overnatter.

Vi glæder os helt vildt.

Billedet er lånt her og plakaten kan købes her sammen med mange andre virkelig fine by-plakater.

torsdag den 6. juni 2013

Jersey t-shirts og noget om huller...

Jeg har testet basic t-shirts og toppe i både tank- og stropudgave fra Bilka og har virkelig nydt især den stribede t-shirt - ikke fordi den er bedre end de andre, men fordi jeg elsker striber.
Kvaliteten er lækker, dejlig, blød og har efter nogle ganges vask stadig ikke fået de der små huller på maven, som meget andet billigt jersey får.

Gad egentlig vide hvor de små huller kommer fra... Er det mon kun mig, der bøvler med den slags?




søndag den 19. maj 2013

...og vinderen er...

Vinderen af to billetter til Odense Festival blev nummer 7. Bagved den kommentar gemmer Susie Rasmussen sig. Stort tillykke og rigtig god tur. Jeg sender dig en mail med billetterne Susie.

søndag den 12. maj 2013

Mintlemonade

Fredag var vi en tur i Århus og besøgte for første gang Bazar Vest. Det var virkelig et Mekka af lækre varer. Vi købte blandt andet frisk mynte og masser af citroner.

Siden vi var i Dubai i februar har vi nemlig længtes efter mintlemonade, som vi fik serveret til de fleste måltider og som forfriskning dernede.

I dag gjorde vi forsøget selv og det blev virkelig vellykket. Her er en opskrift, hvis du selv har lyst til at gi' det et skud.

Til fem store glas har vi brugt: 
Saften fra 8 citroner
Blade fra ca. 10 stilke marokkansk mynte 
8 spsk sukker 
36 isterninger (halvanden pose)
Lidt vand 




Psst...

.... har du hørt om pleasepsst.me ?

Halfdan har fået lov at teste t-shirts fra Psst. Moren var meget begejstret for mange af dyreprintene, mens Halfdan også syntes, at maskinerne var super fede.

En ting, som jeg synes er lidt træls er, at alle modellerne har de samme stribede ærmer. Det fungerer ikke lige godt på dem alle. Kvaliteten er god og holder faconen fint efter vask.



Lidt om tænder

Jeg har fået lov til at teste et nyt produkt fra Zendium - nemlig deres Emalje Protect tandpasta, som ud over bare at være god for tænderne i al almindelighed også beskytter ekstra mod syreangreb.

Vi serverer tit smoothies for børnene, fordi vi gerne vil give dem en sund start på dagen. Det er desværre bare ikke godt for deres tænder, fordi det har et højt syreindhold. Med den nye tandpasta, som i øvrigt smager rigtig godt og ikke er for stærk for drengene, kan vi både give dem sund morgenmad og samtidig beskytte deres tænder.

For vores familie, som normalt bruger Zendium, har det ikke været den store forskel at skifte, men jeg kunne forstille mig, at det vil være anderledes for dem, der bruger andre tandpastmærker, som skummer meget og har en stærk smag. Det tager nok lidt tid at vænne sig til noget helt nyt.


Andre ting, som også indeholder meget syre, er bl.a. juice, saftevand, vingummi, appelsiner, æbler og selvfølgelig sodavand.


mandag den 6. maj 2013

Odense Festival give away

Kan i huske dengang i gymnasiet, hvor man fik sommerferie, pakkede telt og sovepose og tog på Midtfynsfestival, drak øl i solen og hørte en masse god musik? Måske tog man endda direkte videre til Roskilde Festival, slog sit telt op og gentog succesen. Det var da tider....

Desværre måtte Midtfynsfestivalen dreje nøglen om, så der i en del år har manglet en festival på fyn. Heldigvis tog nogle ildsjæle idéen op og Odense Festival var født.

Min søde kusine har været så heldig at få lov til at stå for presse og kommunikation omkring festivalen og det er her I kommer ind i billedet. En af jer har nemlig mulighed for at vinde to billetter til Odense Festival den 28. til 30. juni. Det eneste du skal gøre er at skrive en kommentar her og like Odense Festivals facebookside. Hvis du har en god festival-historie må du meget gerne fortælle om den i din kommentar, så vi kan opbygge festival stemningen allerede nu.

Vinderen trækkes den 18. maj.

Hvis du ikke vinder er du alligevel heldig, for børn fra 0-10 år er gratis OG indtil den 20. maj har du mulighed for at købe festivalbilletter til halv pris - så skal du bare sende mig en mail.



torsdag den 2. maj 2013

Konfirmation i solskin

Billeder fra en dejlig dag. Min niece blev konfirmeret på en smuk solrig dag i april. Behøver jeg at sige, at drengene var svært begejstrede for buffeten på det sidste billede?

Gaven var et glas med fem origamifrøer foldet af 100kr-sedler

Der var dømt tøsefest - ALT var lyserødt

Min søster og niece havde samlet lyserødt slik til den overdådige buffet i et halvt år

onsdag den 24. april 2013

Skønt blogarrangement

I starten af april var 15 bloggere samlet i Grindsted til et super fint arrangement hos Stinne. Hun havde sammen med Lou og Marina sammensat en alle tiders dag. Som kirsebærret på toppen havde de flittige piger samlet goodies til os alle sammen.

Overkydende tid her i huset er ikke eksisterende. Jeg læser til eksamen, skriver opgaver, går på arbejde og tager mig af hus og børn (jeg klager ikke), men har taget den nemme løsning her... Hvis i gerne vil se, hvor alle lækkerierne kommer fra har søde Tine lavet links til det hele her, så klik videre til hende, hvis noget fanger jeres interesse.












tirsdag den 16. april 2013

Eksamen og mangel på energi

Om en måneds tid går eksamenstiden i gang. Til den tid er jeg sikker på, at jeg har brug for et energiboost, så derfor takkede jeg ja til at teste Gerimax instant energy, som skulle øge koncentrationsevnen og give ekstra energi på bare 30 min. Jeg håber, at det kan give mig det ekstra overskud, så jeg uden problemer kommer igennem maj og juni måned.

Jeg får lyst til chokolade...

Med forsendelsen var det også lidt underholdning til Gustav. Miljøvenlig emballage i form af majs-dutter, som kunne limes sammen med lidt vand.

tirsdag den 26. marts 2013

Follow me, please

Jeg kan forstå, at Google reader lukker og slukker pr. 1. juli. Jeg er selvfølgelig virkelig glad for at have over 400 læsere og vil være ked af at miste jer, så derfor er det nu tid til at følge mig på Bloglovin i stedet. Jeg kan se, at en del af jer allerede følger med der, men vil gerne have den sidste halvdel med, så derfor.... Klik klik klik!

Follow my blog with Bloglovin

Billedet er lånt her



mandag den 25. marts 2013

Vores hjem

I dag udkom april-udgaven af IKEA Family Live Magazine med billeder fra vores hjem. I er velkomne til at kigge inden for. 

Og lige for en god ordens skyld, så bor vi altså ikke i Viborg - det er en fejl i teksten.




onsdag den 6. marts 2013

Marked

Tine og jeg har været på marked. En hel weekend i det skønneste selskab. 
Der kommer et salgsindlæg til jer inden længe, hvor vi sælger ud af resterne, men hvis du falder for noget her, så send mig en mail. 
Billederne har jeg lånt hos Tine.
Malerierne i baggrunden er naboens :)




lørdag den 26. januar 2013

Tilbage igen

Tiden er blevet brugt til at træffe store beslutninger, forberede marked sammen med Tine og at være til i hverdagen. 

#1 & 3 Til min fødselsdag fik jeg den lille and i sættekassen samt Marimekkoskål og -krus. 

#2 Den smukke kvinde købte jeg før jul på julemarked på Designskolen Kolding. Jeg er helt vild med hende. 

#4 Hay maskerne, som har ligget læææænge, er endelig kommet op på væggen i entréen.

#5 Smukke ingredienser til lakserillette.