tirsdag den 24. maj 2011

Jeg er fæææærdiiiig!

Efter en uges opgaveskrivning ved siden af arbejdet er jeg nu endelig færdig med min psykologiopgave. Den er sendt og dermed afleveret, så nu har jeg indtil den 21. juni til at forberede mig til eksamen.


lørdag den 21. maj 2011

Markedsfund

I morges drog ældstebarnet og jeg til Brørup, hvor der jo er marked hver fredag. Pga. helligdag i går var markedet flyttet til i dag. Selvom jeg kun fik brugt hvad der var af småpenge i min pung (33,50 kr.) kom jeg hjem med nogle rigtig gode ting.
Som bonus mødte jeg også hende her og hende her - så hyggeligt!

 Dynebetræk med Wiinblad motiver

 Dug med hjerter

 Dug

 Dominospil

Mumibog og Strudsen Rasmus

mandag den 16. maj 2011

Jubii-weekend

Lørdag middag luskede Rasmus og Hjalte rundt og lavede hemmeligheder. En time efter sad vi i bilen på vej til Bilka, som de sagde....

Det viste sig at de to lurendrejere havde booket hotel i Kiel og pakket bilen, så vi kunne overnatte alle 5.  Vi gik ture, spiste god mad og hyggede med ungerne.
Der var en ekstra bonus på turen, for Rasmus havde researchet og fundet ud af, at der i Kiel ligger en Starbucks. Hvor vildt, at der to timer fra min indkørsel ligger en Starbucks! Det er ikke sidste gang vi tager en tur over grænsen.
Gamle faste læsere vil vide, at jeg har en KÆMPE svaghed for lige netop Starbucks og nærmere bestemt en Caramel Macchiato, så jeg var i hopla da vi slentrede ned af gågaden og jeg fik øje på de grønne markiser.


I dag har jeg overstået de sidste af i alt 37 skole/hjemsamtaler, så nu er jeg et skridt tættere på sommerferien. 




fredag den 6. maj 2011

Marked marked marked

Jeg har været på det skønnest marked i Pakhus 16 i dag.
Med tre drenge høje af karameller og slikkepinde fik jeg slet slet ikke set og snakket nok, så jeg håber der bliver tid til endnu en tur til Odense på søndag, for hold da op, hvor er der mange lækre ting at kigge på og mange søde mennesker at snakke med.

To af de søde nåede jeg at købe det fineste lækre tørklæde af. Det sidste af slagsen. Pyha. Godt jeg nåede det, for jeg havde allerede forelsket mig i det hjemmefra. Vi nåede desværre ikke at snakke så meget, men jeg håber vi kan snakke igen på søndag søde Anne og Anne og alle jer andre, som jeg ikke nåede at hilse på.