lørdag den 23. januar 2010

Bryllupsgaver og lidt til...


Fredag var vi til et fint og kort bryllup ved Rasmus' søster. Jeg fik mange gode idéer af jer til gaver til brudeparret og skylder at fortælle, hvad vi endte med at købe. Det blev en smuk brødkurv og fire krus fra Design House Stockhom. Brødkurven er lavet af tre tynde stykker formspændt træ. Jeg kan selvfølgelig ikke huske navnet på designeren, men fin er den. Krusene kan i se her...


Rasmus er kørt til Lund for at spille. Jeg har været til middag hos min mor med drengene. Nu sover de alle tre sødt og jeg skal bare nyde roen og måske en lille bitte smule slik!

Jeg nåede lige i to genbrugsbutikker i dag og fandt en fin gammel Mumi-bog, en eventyrbog med flotte illustrationer, en gammel nørklebog og solgult sengetøj. Den helt store gevinst var en lille børneslagbænk i fyrretræ og en sættekasse i samme. 98 kr. Jeg glemmer nogen gange at hver gang jeg køber noget i en genbrugsbutik går pengene til et godt formål. Fordelen ved det er, at jeg bliver så glad, når jeg så kommer i tanker om det. Det gør bare yndlingsbeskæftigelsen endnu bedre og mere meningsfuld.






9 kommentarer:

  1. Hej Malene, tak for kommentar på mitt blog, det var hyggeligt. Kommer nok og kigger på besøg her ind i mellem :)

    SvarSlet
  2. Åh, hvor ER du heldig med dine loppefund! Sikke nogle dejlige sager. Og dejligt at høre om bryllupsgaverne - lyder meget fint og sikke kønne krus! Kh Lisbeth

    SvarSlet
  3. Hej Malene,
    kunne du være interesseret i at sælge mumi-bogen til en samler (mig) eller evt. bytte med noget tapet og evt. stof i en change away? Jeg har selv kun den gamle i en ret hærget udgave. Hvis det kun er for historien, du ønsker den, er den nye oversættelse faktisk bedre - har sammenlignet :)

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  4. så fiiin blog du har. kjempe fine ting du fant på brugtbutikken. Ha en fin søndag.

    SvarSlet
  5. Hej Malene,
    sikke nogen kup du gør!

    Min computer stenede lige, så er ikke sikker på, om du fik min sidste kommentar (med stort set samme indhold) eller om den forsvandt på vejen :)
    Som du nok ved, er jeg en stor fan af mumitroldene, så jeg vil høre, om du kunne have lyst til eventuelt at bytte din bog i en "change away" eller om jeg alternativt må købe den. Har lidt godt af forskellig slags i gemmerne - tapet, stof m.m. Jeg er nemlig lidt af en samler, når det kommer til mumi - og kan afsløre, at den nye udgave af bogen (som hedder "Mumi, Mymlen og lille My") faktisk er bedre oversat. Jeg har både en gammel og en ny udgave af bogen, men den gamle er ret hærget.

    Lad mig høre, om det kunne have interesse at sælge eller bytte bogen :)

    Mvh. Mirjam

    SvarSlet
  6. Mirjam:
    Denne udgave er en fra Børnenes nye Bogklub og udgivet i 1989. Den er også meget hærget. Siderne er revet løs fra selve bindet og mange af siderne er revet i stykker ved kighullerne. Jeg havde tænkt mig at bruge billederne til at tapetsere med i en sættekasse.
    Hvis du ikke kan leve uden, vil jeg gerne bytte, men jeg synes du skulle vide lidt om standen inden vi laver nogen aftale...

    Lisbeth, Jona, Ludo Land: Tak!

    SvarSlet
  7. Hej Malene

    Tak for din kommentar på min blog. Har fået din mail, men ikke lige fået svaret endnu. Sorry, skal nok!

    Ang. patchworktæppet, så fungerer det ikke så godt at sy dem sammen på overlockeren. Ikke med min maskine ihvertfald, for den har kun 2 nåle/4 tråde, og mangler altså tråden som skal gøre det ud for symaskinen. Det kræver vist en 5 eller 6 trådet overlocker, så vidt jeg ved.

    Men jeg gør sådan her: overlocker alle firkanter, og lægger dem derpå ud på sengen, i den størrelse og den rækkefølge jeg gerne vil have. Derpå samler jeg dem i en bunke, række for række, og sætter en seddel på med 1, 2, 3 osv. Hver af disse rækker syr jeg sammen på min symaskine, og så presser jeg alle kanterne med strygejernet. Derefter syr jeg rækkerne sammen, i den nummerrækkefølge de har fået. Så presser jeg de kanter, og syr det sammen med bagstykket. Afhængigt af hvad tæppet skal bruges til, bruger jeg fleece eller stof, og måske et lag pladevat imellem. Husk at gemme et "hul" så du kan vende tæppet. Det syr jeg som regel sammen i hånden, men man kan også give tæppet en kantstikning hele vejen rundt.

    Gav det mening? Det håber jeg, ellers skriver du bare :)

    Kh. Julia

    SvarSlet
  8. Du har da været heldig, og så til den pris. Kan godt li tanken om genbrug frem for at smide ud.

    SvarSlet
  9. Hej Malene,
    tak for svaret :) Så er det nok ikke den bog, der fuldender min samling ;) Men jeg vil glæde mig meget til at se resultatet af dit sættekasseprojekt!

    Mvh. Mirjam

    SvarSlet