Livstegn

Jeg har lovet mig selv at gå tidligt i seng i aften, for jeg skal være frisk til en lang køretur i morgen. Jeg er nemlig en af de heldige, der skal på hæklekursus ved Karen Klarbæk i Odense i morgen. Jeg vil bare sige tak for de mange fødselsdagshilsner jeg fik i går. Det varmede! Vi havde den hyggeligste dag, som jeg nok skal fortælle mere om, når jeg får tid. Til den tid får i også billeder af gaverne...

Lige nu sidder jeg alene i sofaen og nyder stilheden fra tre børn, der sover. Jeg læser blogs, spiser Daim og drikker utrolig dårlig cola fra Frem.

Har været på besøg hos min gamle dagplejemor i dag. Hun bliver 80 i år og er heldigvis stadig frisk og igang. Desværre bor hun en times kørsel herfra, så det er for sjældent jeg besøger hende. Jeg hader at vi kun ses en gang om året omkring jul, for hun har betydet så meget i mit liv. Jeg har kendt hende siden jeg var tre måneder, hvor min mor afleverede mig hos hende og kørte på arbejde. Ja, det var jo sådan barselsreglerne var dengang for 29 år siden.

I dag da jeg sagde farvel til hende gav jeg hende et ekstra knus og havde en følelse af, at det var sidste gang jeg så hende. Nu sidder jeg med tårer trillende ned af kinderne.... Jeg tror jeg skal gøre det til mit mål at besøge hende oftere, for selvfølgelig er det ikke sidste gang jeg har set hende. Hun har været med til at gøre mig til den jeg er, fordi hun har fyldt så meget i mit liv i mine barndomsår.

Det, der skulle være et kort "fortsættelse følger"-indlæg blev igen til en længere smøre. Mon ikke det går?

Nu vil jeg gå i seng og glæde mig til i morgen!