mandag den 18. januar 2010

Så blev det min tur!


Jeg har fulgt med de sidste dag, i hvordan "Kreativ Blogger" awarden er vandret rundt i blogland. Nu har jeg fået en af Krudtuglens Mor, Christina og af min dejlige søster Frk. Mus. Jeg sætter meget pris på at have fået den og jeg er i det hele taget glad for at så mange vil følge med på min blog, som kun har været i luften i en måneds tid! Tak til alle jer derude!

Reglerne for awarden er som følger:

A) Vise den frem på bloggen -er hermed gjort!

B)Linke til dem jeg har fået den af -er gjort ovenfor. Tak Christina og Gitte!


C) skrive 7 Ting om mig selv

D) Give awarden videre til 7 andre

De 7 ting:

1) Jeg er et ordensmenneske, men jeg øver mig meget i at lade rodet ligge og og prioritere andre og vigtigere ting. Jeg synes faktisk selv jeg er blevet god til det!
2) Jeg er mor med stort M til tre vidt forskellige drenge. Jeg elsker det, men synes også til tider det er hårdt arbejde. I sidste ende er det selvfølgelig det hele værd.
3) Jeg mistede min far til kræften for to et halvt år siden. Jeg savner ham og tænker på ham hver dag, men på en god og positiv måde som gør mig stærk i hverdagen.
4) Min mor er den bedste støtte i vores hverdag. Hun bor tæt på og vi taler dagligt sammen, børnene elsker hende og hun hjælper os med så utrolig mange ting. Tak mor!
5) Jeg arbejder som lærer, men er ikke uddannet. Jeg tog det første år på seminariet inden Hjalte blev født. I mellemtiden har jeg taget en kontoruddannelse, men er nu 100% sikker på at jeg med tiden skal have taget den læreruddannelse. Lige nu arbejder jeg og elsker det. Når børnene bliver lidt større og hverdagen kommer til at rumme lidt mere tid til mig selv starter jeg - det lover jeg!
6) Jeg er blevet afhængig af mit daglige blog-fix. Jeg bliver SÅ inspireret og glad af at læse om jeres liv og jeres kreative sysler.
7) Til slut en lille hemmelighed... Pga. pladsmangel og manglende værelser sover min mand og jeg i stuen hver nat. Rasmus på sofaen og mig på gulvet på to fold-ud-madrasser! Forstår i godt at vi gerne vil ha vores hus solgt, så vi kan få et større med flere rum???

De 7 modtagere:

Frk. Mus som er min søster. Hun inspirerer mig og det undrer mig tit at vi er så ens, selvom vi kun har kendt hinanden i ca. 12 år. Der må jo være noget med de gener! Selvom jeg har fået awarden af hende bliver jeg nød til at give den tilbage fordi hun fortjener den!

Filles blogballade - Lise var jeg var så heldig at møde til hæklekursus i Odense. Hun har en fin blog, som helt sikkert er et besøg værd.

Differentia, - Mette - Lises søster var også til hæklekursus. Hendes blog er også værd at surfe forbi.

Kram og Krimskrams - Mirjam, som har givet mig en udfordring, som jeg snart får dårlig samvittighed over... Bare rolig. Jeg har ikke glemt den!

Kolorista - Lisbeth, som jeg har lavet en rigtig god Change Away med. Hun er desuden afhængig af vattæpper ligesom jeg selv er!

Kristin, som har tre drenge ligesom jeg selv. Jeg føler med hende :O)

Knæhøjkarse - Heidi som har en smuk og enkel blog. Hun har en stil, der ligger tæt op af min egen og skriver rigtig godt.

Kh. Malene







5 kommentarer:

  1. Tak, Malene :) Du skal bestemt ikke have dårlig samvittighed over at det tager lidt tid. Der er jo ingenting, der skal nåes... Tag du dig endelig tid :)

    Mvh. Mirjam

    SvarSlet
  2. Hej Malene

    Ej, blandede dig lige sammen med en anden blogger, og har skrevet til hende omkring krydderi-krukkerne. Hun må da undre sig noget, ha ha.

    Nå, men jeg vil meget gerne se billeder af dine krukker, hvis du har? Hvor i landet bor du?

    Send en mail til mig; prettybydesign@post.com

    Kh. Julia

    SvarSlet
  3. Mirjam: Jeg tar den med ro, så :O)

    Julia: Ha, ha... Jeg sender billeder til dig af krukkerne. Jeg bor i Jylland -Grindsted nærmere betegnet.

    SvarSlet
  4. Hej MAlene, tusind tak for blog awarden. Det var rigtig sødt af dig.
    Det var en skam at vi var så optagede af at hækle i Odense og derfor ikke fik snakket så meget.
    Jeg glæder mig til at følge din blog fremover.
    Kh Lise

    SvarSlet
  5. Hej Lise.
    Det kunne være hyggeligt at lave et nyt hæklemøde, hvor vi kan se, hvor gode vi er blevet og hvor der er tid til lidt mere snak. Og sidst men ikke mindst, hvor du og Mette lærer mig at hækle oldemorfirkanter!!!
    Kh. Malene.

    SvarSlet