onsdag den 12. maj 2010

Flamingoer bliver de nye ugler!


Lørdag aften fik jeg bikset en gave sammen til min søde mor. Hun går ellers ikke meget op i mors dag og det er aldrig noget vi sådan har fejret, men jeg syntes nu alligevel hun fortjente en gave, så jeg fik lavet en dåse, som jeg beklædte med noget af det fine papir jeg købte i London. Jeg syede også et fint omslag til DLF-kalenderen, som ikke er særlig inspirerende i sig selv. Jeg synes den blev rigtig fin efter sin make-over. Stoffet er noget gammelt Södahl, som jeg har applikeret et fuglebroderi på og en stribe zigzagbånd.


Se lige her. Jeg er sikker på at flamingoer bliver de nye ugler. Er den ikke skøn?



Sidst, men ikke mindst vil jeg vise jer, hvad jeg brugte min aften på i går... Lige inden aftensmaden lød der et hyl. Halfdan havde klemt sin finger i døren til et af værelserne. Han skreg og skreg og blev ved og ved. Den stakkels finger var helt lilla og hævet og det blødte ud under neglen. Avavavavavavavavavavavavavaaaaaaaaaaaaaaav!
Jeg ringede til vagtlægen, som sendte os afsted til Esbjerg (50 km) på skadestuen. Der var selvfølgelig ventetid, men den lille fyr var tapper og tog det hele rigtig pænt. Lægen vurderede at der skulle et røngtenbillede til, før de ville tage stilling til en evt. punktering af neglen. Hvis der var brud var det for risikabelt at åbne op ind til bruddet. Det viste sig heldigvis ikke at være noget.
Hele affæren endte med at lægerne vurderede, at det ville påføre ham mere smerte at punktere neglen, end at lade hævelsen fortage sig af sig selv. Halfdan var på det tidspunkt ved godt mod, men sulten og træt, så efter lidt mad og en lang køretur hjem sov han trygt, da vi kom hjem kl. 22.
Så gik den aften!

Det var svært at holde den lille hånd stille til fotosession, men farven siger vist det hele. På den anden side er fingeren samme farve som neglen....
Det må virkelig virkelig ha' gjort naller!


5 kommentarer:

  1. Nej nej nej, stakkels Halfdan.. Jeg så lige først billedet og troede det var neglelak :( Stakkels ham, håber den er i bedring i dag!
    Kh Mette

    SvarSlet
  2. Åh nej, stakkels Halfdan. Min store søn fik 2 fingre i klemme i bildøren for en lille måneds tid siden, han fik også 2 stk meget blå negle-og en hævelse af karakter - der gik heldigvis selv hul under neglen ellers skulle den også have været punkteret. Den ene er nu faldet af, og den anden er stadig blålilla... God bedring til ham ;o)

    SvarSlet
  3. Avsi von Klausi! Stakkels bette mand. Håber han er ok? Kender man ham ret, er han sikkert snart fit for fight igen.
    Kh. DS

    SvarSlet
  4. Uha sikke en oplevelse han har fået, jeg puster på fingeren her fra !

    SvarSlet
  5. av av - synes næsten det lyder som en reprise... Ærgerligt du ikke kunne komme med i går...

    SvarSlet