Der er stadig tid før min Give Away løber ud i morgen aften, så skynd jer at lægge en besked med hvor mange lodder i deltager med!
Kort opsummering i den travle tid:
I går var jeg til julefrokost på skolen, hvor jeg er lærer. Jeg blev ansat efter min barsel 1. august. Trods kort tid til at lære kollegerne at kende var det virkelig en god fest. Uden at blive fuld, men alligevel nok til at jeg bare snakkede meget og var rigtig godt humør, hyggede jeg mig ubegrænset. Tak til mine fantastiske kolleger for en god fest.
I dag har vi været på knaldhyggeligt visit hos Rie og Willy, som bød på hjemmebagte æbleskiver og gløgg. Ungerne legede i sneen, mens vi nød gulvvarmen indenfor. Jeg fik lov at dufte til deres næsten nyfødte pige, som er så skøn. Heldigvis ved jeg med mig selv at vi ikke skal have flere børn, men det er jo altid dejligt at få lov til at låne dem når de er helt små, men lige så dejligt at aflevere dem til moderen igen, når de bliver umulige. Så tænker jeg: Godt vi ikke skal igennem den fase en gang til og priser mig lykkelig for at vi har tre sunde og raske drenge.
Nå, det blev vist til mere end en kort opsummering. I morgen formiddag kommer min søster og hendes familie for at udveksle julegaver med os. Efter middagssøvnen skal vi på jagt efter et juletræ. Jeg håber det stadig er til at få et pænt et...
Godnat.....
Thea er da aldrig umulig ;-)
SvarSletKnus Rie
Nej selvfølgelig ikke, Rie. Men hvis nu hun en enkelt gang var det...
SvarSlet