søndag den 15. august 2010

10 ting...


Jeg er blevet tagget i den her blogleg af Jesper. Fortæl 10 ting om dig selv. Here goes:

1 Jeg elsker elsker elsker fødsler. Jeg var med, da min søster fødte sit 3. barn og håber sådan, at jeg en dag får mulighed for at være med til en fødsel igen.

2 Jeg har sprunget tandemspring fra 12.000 fods højde for 10 år siden. 45 sekunders frit fald med 200 km/t. Det var fantastisk, men jeg gør det aldrig igen!

3 Jeg håber stadig naivt på, at Rasmus og jeg skal holde det store bryllup, som vi lovede hinanden dengang for 7 år siden, hvor vi listede ned på rådhuset og giftede os.

4 Da jeg var 11 gav jeg en jævnaldrende dreng, som havde generet mig, en lussing, så hans briller fløj 3 meter hen af fliserne. (Ups! Undskyld Heino!)

5 Jeg har en kæmpe stor almenviden, som jeg ikke kan bruge til ret meget andet end at tæve venner og bekendte i Trivial Pursuit.

6 For 8 år siden deltog jeg i Jeopardy og vandt 21.000 kr. og et ophold i Lalandia.

7 Jeg har oprigtig ondt af alle der ryger, fordi jeg har set, hvor galt det kan gå! Så hold dog op!

8 Jeg er et ordensmenneske, der har lært at leve med rod.

9 Før jeg fik børn turde jeg meget mere, end jeg gør nu.

10 Jeg tænker meget over, hvad andre tænker om mig, men øver mig i at lade være.


Malene og olie/eddike




9 kommentarer:

  1. Hej Malene!

    Hyggelig læsning. Sjovt at vide lidt mere om dig.

    Ha´en god uge :-)

    Kh. Mette

    SvarSlet
  2. Sikke en god blanding af modige indrømmelser & sjove minder.

    Imponerende med tandemspringet... der kan jeg vist godt indrømme, at det turde jeg simpelthen ikke. Desværre! Jeg ville ellers gerne.

    I øvrigt synes jeg, det er noget pjat ikke at måtte slå på én med briller... ;)

    SvarSlet
  3. Hvor er det hyggeligt og spændende at høre mere om personen bag bloggen :)

    Jeg arbejder også på mine 10 afsløringer...

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  4. ;) så hyggeligt at lære dig bedre at kende! Men håber stadig på et 'live-møde' hos Karen i september!!!

    SvarSlet
  5. Smukke Malene (og olie/-eddike-flasker)

    Og ang. pkt. 5, så er det jo ikke for ingenting, du er blevet (bliver) kaldt Almene Malene, vel? ;-)

    SvarSlet
  6. DEjlig læsning - hyggeligt indblik..:)
    Kan nikke genkendende til flere af dine punkter;)
    Kh Anne

    SvarSlet
  7. Hej Malene.
    Super ærgerligt med dit udsolgte tapet.
    Kunne man måske få nummret til manden med de mange ruller, kunne godt brugt noget ensfarvet til et par projekter.
    På forhånd tak
    -og fin blog

    SvarSlet
  8. Malene!!! Hvorfor har du ikke fortalt at du har deltaget i Jeopardy før nu?! Det er da for sejt!!!

    Du kunne godt lige ha' præsenteret dig med:
    "Hej, jeg hedder Malene. Jeg har været med i Jeopardy, og jeg vandt sgu!"

    Åhh hvor er du sej! :-)

    Knus og bøj i støvet, Tine

    SvarSlet
  9. Hvor er du sej! Jeg var en kylling allerede inden jeg fik børn.

    SvarSlet