mandag den 31. maj 2010

Tre dejlige damer har vundet!


De tre vindere af min Give Away er fundet. Der er desværre ingen billeddokumantation, da begge kameraer løb tør for strøm... Hjalte hjalp med at trække, så alt er gået rigtig for sig.

Den første vinder er Britta med bloggen Strik og Strom, som lagde kommentar nummer 47. Den næste bog skal sendes afsted til Cecilie Astrid med bloggen Penelope og Kukkeren, som lagde kommentar nummer 45. Den sidste vinder skulle man tro var aftalt spil, da jeg i går var så heldig at vinde hendes Give Away, men det er selvfølgelig helt tilfældigt. Rikke med bloggen Søslerier vandt på kommentar nummer 24.

Vil de tre heldige vindere være søde at sende mig en mail med jeres adresser.

Ha' en dejlig mandag aften.

søndag den 30. maj 2010

Grib chancen i sidste øjeblik!


I morgen trækker jeg tre vindere af min give away. Hvis du endnu ikke har deltaget kan du nå det endnu. Klik her for at deltage.


God søndag til jer alle. Her i stuen danser mine fire drenge rundt i nattøj til Shubidua!

lørdag den 29. maj 2010

Beautiful blogger award




Jeg har fået en award fra 2 skønne bloggere. Det er søde Heidi og multikreative Maria (hun er også sød), der har givet den videre til mig.

Reglerne for awarden er:

* Kopier awarden ind på din blog, for at vise du har fået den. Tjek!

* Tak og link til den du har fået den af. Tjek!

* Link til 7 andre og skab derved lidt glæde ved det. Awarden har efterhånden været vidt omkring, så jeg vil lade den ligge her...

* Fortæl 7 ting om dig selv. Kommer her:


Jeg er en sucker for slik og søde sager! Jeg fatter ikke, hvordan jeg stadig kun vejer 62 kg.

Lige om lidt har jeg været gift i 7 år.

Jeg har ikke noget fast parti jeg stemmer på, når der er valg, men det er altid til venstre for midten!

Til august starter jeg på lærerstudiet (netstudie) ved siden af mit fuldtidsjob som lærer.

Jeg er dårlig til at købe ting til mig selv.

Jeg er blevet et gladere og mere tilfreds menneske efter jeg er begyndt at blogge og læse blogs.

Jeg gør en stor dyd ud af at være positiv og glad og se lyst på tingene.






fredag den 28. maj 2010

Lummer fredag!


De fleste fodgængerovergange i Berlin er prydet med disse små mænd. Den ene grøn, den anden rød.



Er der andre end mig, der har fantasi til at overveje, at armen på den grønne mand kunne ligne noget, som ikke er en arm? Ja, jeg spørger bare!

onsdag den 26. maj 2010

Vi kan ikke slåes ihjel!


Efter flere bloggere er blevet misbrugt i større eller mindre grad vil jeg gerne dele mine holdninger med jer.
Jeg synes det er så sørgeligt at nogle syge mennesker skal ødelægge vores fantastiske fællesskab. Jeg er rigtig ked af, hvis det resulterer i blog-lukninger og koder, så man ikke længere frit kan bevæge sig rundt i blogland.
Jeg har overvejet at slette alle billeder af mig selv og min familie. Men så alligevel... Jeg vil have lov til at have min blog som den er. Jeg vover skindet og lader alle billederne ligge, men jeg vil i fremtiden tænke mere over, hvad jeg lægger ud.
Jeg vil have lov til at være naiv og håbe på det ikke rammer mig.



God kamp derude!

Kh. Malene

tirsdag den 25. maj 2010

Stemningsbilleder fra en skøn weekend i Berlin

Kom på kør-selv Trabi-safari. Det skal helt sikkert prøves næste gang


Legeplads i Prenzlauer Berg med kaniner og vaffelhus.

Flamingo - så fint!


Street Art med humor


Mere Street Art ved et stykke original mur i Mauerpark


Forårsstemning fra endnu en legeplads (lilla og gul mmmm...)


Vespa


Cykelkringler ved Brandenburger Tor

mandag den 17. maj 2010

Blog-stafet


Jeg har modtaget en depeche i blogstafetten fra Søslerier - en nyopstartet blog, som er et besøg værd.
Jeg løber gerne en tur og sender selvfølgelig stafetten videre til to andre bloggere. Den ene som får æren er min søster, som har brækket foden, så hun har alligevel ikke andet at lave... Den anden som skal ud at løbe en tur er Anne. Jeg håber i har lyst til en smule blog-motion.

Morgenens nedtur:
Min telefon ringede kl. 6.20. Det var dagplejekontoret. Halfdans dagplejemor var syg og de kunne kun tilbyde ham en dagplejefar (!) som han aldrig havde mødt før.

Udenfor mit vindue:
...er solen ved at gå ned efter en dejlig dag med skønt vejr.

I mit fjernsyn kører:
Lidt af hvert - manden min sidder og zapper lidt.

Jeg vil til at høre:
...hvad min mand har lavet i dag. Nu, hvor alle tre drenge sover, er der nemlig fred og ro.

Mit tøj er:
...klar til en vask efter adskillige små kiksefingre på ærmerne og leverpostej på bukserne i dagens løb.

I dag skal jeg nå:
...ikke ret meget mere. Men i dagens løb har jeg nået alt det jeg skulle.

Men jeg ville hellere:
Faktisk har jeg haft en dag, hvor jeg skulle en masse ting, som jeg gerne ville. Vi har emneuge i denne uge, så jeg har været i billedkunstlokalet hele dagen og hygget mig med børnene og det er noget jeg kan lide.

I vindueskarmen:
... står der fire høje teaktræsstager, som jeg holder meget af. Et fint glas dekoreret med garn, som Hjalte havde lavet til mig i morsdagsgave. Lidt forskelligt grønt/mint keramik fra Michael Andersen og Schollert. En lilla Holmegaardsvase jeg har arvet fra min mormor.

Weekenden skal gå med:
... en tur til Berlin sammen med min elskede og vores mellemste søn. (Gode Berlin-tips modtages gerne)

Morgenens optur:
... jeg besluttede mig for at sige nej tak til dagplejefaren og tog Halfdan med i skole.

Dette billede har i aldrig set:

Min far og jeg i modlys på en smuk decemberdag. Vores sidste jul sammen.















søndag den 16. maj 2010

Farver på en gråvejrsdag


En kær veninde spurgte om hun kunne bestille et omslag til sin lærerkalender, som det jeg har lavet til min mor. Jeg har vidst et stykke tid, at hun også gerne ville have en taske, som dem jeg før har syet. Sådan en fik jeg også lavet i farten. Det er utrolig så kort tid det tager, når jeg først får sat mig ved symaskinen. Nu er gaverne klar til afhentning!


Et billede fra vores gang. Svampene har Lisbeth aka. Kolorista hæklet til mig. Knagerækken kender i nok og den gule hylde er designet af Anne Linde. Den er super god til nøgler, post og hvad man ellers har i hænderne, når man kommer ind af døren. Neonprikken sad på en af min mands nye skjorter. Nu lyser den hele gangen op...


Vores emhætte, som ikke i sig selv er noget fantastisk syn gør mig glad, fordi jeg har samlet en masse fine ting på den. De to små japanske stempel-dyr har jeg stjålet fra ungerne. Det var Happy Meal gaver for nogle år siden. Telefonen er fra Rasmus' mormor, som i tidernes morgen var omstillingsdame hos KTAS, så hun havde en fin samling af forskellige telefoner.
E.T. er det mest nuttede rumvæsen nogensinde! Den kan sige små lyde, når man bevæger dens arm.
Holmegaard vaserne har jeg arvet fra min mormor. Uglebilledet har Mette sendt mig i en gaveleg. Bag telefonen anes mit kitch-fund fra Disneylandturen. Det er klokkeblomst, der sidder på en stor fluesvamp.


Sættekassen står liiiiige ovenpå Gustavs reol indtil jeg får tid til at hænge den op, eller vi får solgt huset, så vi alligevel skal ha pakket alt ned.... Spændende at se hvad der sker først. Jeg håber på det sidste. Bøgerne står i farveorden. Det giver en dejlig ro for øjnene.

Det var dagens farveindspark. Ha en dejlig søndag.

lørdag den 15. maj 2010

Glitttergarn - must have!


Der sker meget på kreafronten, men ikke meget nyt... Jeg hækler stadig hexagoner. That's it. Jeg har regnet ud, at jeg i hvert fald skal bruge 240 til styk til et tæppe, så det er bare med at komme igang, hvis jeg skal nå det inden august. Som en service til nye læsere kan jeg fortælle, at jeg har gang i et hjernedødt projekt om at lave et tæppe i hæklede hexagoner til min veninde og hendes mand når de skal giftes til august. Det håber jeg på at nå!

I går var vi en tur i Odense, hvor vi fik shoppet tøj til hele familien. Det blev også til en hurtig tur i Stof og Stil, hvor jeg måtte købe farvet glittergarn til at kante armbånd med. På billedet har Gustav sit på. Mint med grøn glitterkant. Jeg fik bestilling på to til Hjalte og hans kammerat, som var på besøg. Det er da sejt at næsten 7-årige drenge vil gå med mine glimmerarmbånd.

onsdag den 12. maj 2010

Tapeter til bytte og salg

Update update!! Alt udsolgt... Tak for en masse gode handler.

Min søde moster, som jeg af og til nævner, gik all in i jagten på tapet og satte en annonce i den lokale avis. Det resulterede i, at en ældre mand ringede og sagde, at han havde 4-5 ruller liggende -ja altså 4-500! Det måtte undersøges nærmere, så søndag morgen kørte jeg ud til ham.

De fleste af de rullerne var gråligt med en smule variation, men men men.... Jeg fik 27 ruller med hjem, som er rigtig rigtig flotte.

Hvis nogen af jer ønsker at bytte med retrostof, andet tapet, eller noget hjemmelavet vil jeg rigtig gerne bytte en hel eller en halv rulle. Det eneste i skal betale er portoen, for det er ret dyrt at sende ruller. (33 kr. med B-post, 38 kr. med A-post)
Jeg betaler gerne porto den anden vej, hvis det ønskes.
Jeg er meget interesseret i noget af det blåblomstrede tapet, som ses meget rundt om i blogland, hvis nogen ligger inde med noget af det.
Hvis i vil købe er prisen 70 kr. pr. rulle + porto

Her følger billeder af de fire forskellige tapeter. Farverne er ikke præcist gengivet igennem kameraet.



Update: Udsolgt! Orange/lyserøde blomster

Blåt storblomstret

Blomster i gule nuancer

Træer


Flamingoer bliver de nye ugler!


Lørdag aften fik jeg bikset en gave sammen til min søde mor. Hun går ellers ikke meget op i mors dag og det er aldrig noget vi sådan har fejret, men jeg syntes nu alligevel hun fortjente en gave, så jeg fik lavet en dåse, som jeg beklædte med noget af det fine papir jeg købte i London. Jeg syede også et fint omslag til DLF-kalenderen, som ikke er særlig inspirerende i sig selv. Jeg synes den blev rigtig fin efter sin make-over. Stoffet er noget gammelt Södahl, som jeg har applikeret et fuglebroderi på og en stribe zigzagbånd.


Se lige her. Jeg er sikker på at flamingoer bliver de nye ugler. Er den ikke skøn?



Sidst, men ikke mindst vil jeg vise jer, hvad jeg brugte min aften på i går... Lige inden aftensmaden lød der et hyl. Halfdan havde klemt sin finger i døren til et af værelserne. Han skreg og skreg og blev ved og ved. Den stakkels finger var helt lilla og hævet og det blødte ud under neglen. Avavavavavavavavavavavavavaaaaaaaaaaaaaaav!
Jeg ringede til vagtlægen, som sendte os afsted til Esbjerg (50 km) på skadestuen. Der var selvfølgelig ventetid, men den lille fyr var tapper og tog det hele rigtig pænt. Lægen vurderede at der skulle et røngtenbillede til, før de ville tage stilling til en evt. punktering af neglen. Hvis der var brud var det for risikabelt at åbne op ind til bruddet. Det viste sig heldigvis ikke at være noget.
Hele affæren endte med at lægerne vurderede, at det ville påføre ham mere smerte at punktere neglen, end at lade hævelsen fortage sig af sig selv. Halfdan var på det tidspunkt ved godt mod, men sulten og træt, så efter lidt mad og en lang køretur hjem sov han trygt, da vi kom hjem kl. 22.
Så gik den aften!

Det var svært at holde den lille hånd stille til fotosession, men farven siger vist det hele. På den anden side er fingeren samme farve som neglen....
Det må virkelig virkelig ha' gjort naller!


mandag den 10. maj 2010

Mageløs mandag!

Jeg mødtes i morges i Vejle med min skønne veninde. Hendes mor søster og jeg skulle være dommere i den store brudekjoletest. Det klarede vi så fint. Hun bliver den smukkeste brud. Der blev selvfølgelig tid til cafébesøg og shopping efterfølgende.

I eftermiddag har jeg været til jobsamtale på den skole, hvor jeg er ansat i en tidsbegrænset stilling. Jeg har fået job endnu et år! Hvor er jeg glad!

Dejlig dejlig mandag til jer alle sammen!

lørdag den 8. maj 2010

Schhhh...


Jeg sidder musestille i sofaen - der er helt stille i huset.

Gustav har sendt sine sutter afsted til Grønland i dag og jeg tør næsten ikke tro på at han er faldet i søvn uden. Han elskede de sutter!

fredag den 7. maj 2010

Give away bare fordi...


I skal have gaver fordi i er så søde at læse mine indlæg, lægge søde kommentarer og lave skønne blogs, som gør mig glad, når jeg læser dem.

Jeg har fundet ikke mindre en fire eksemplarer af Bo Bedre's Børnenes Idébog af bl.a. Lis Paludan. Den er fantastisk. Det ene eksemplar skal bo hjemme hos mig. De tre andre skal hjem til tre af jer, hvor jeg er sikker på de vil få et langt og kreativt liv.

Reglerne er som de fleste gange:

1 lod for en kommentar
2 lodder + fast læser (allerede faste læsere får selvfølgelig også lod nummer 2)
3 lodder for ovenstående + link på jeres egen blog

Vinderne trækkes på årets sidste forårsdag den 31. maj.


God weekend til jer alle.
Sæt igang!



Æggebakkedamer under samme hat

mandag den 3. maj 2010

Hæklesnyd og hexagoner

For nogen tid siden fik jeg en flyttekasse fyldt med garn, opskrifter, broderirammer, hæklenåle, strikkepinde og andre håndarbejdsting fra en sød kollega.
I den kasse lå nogle løse oldemorfirkanter i de fineste farver. Jeg hæklede de præfabrikerede firkanter sammen i en lang bane og hæklede en kant rundt om det hele. Nu har jeg et hæklet tørklæde i yndlingsfarverne. Snyd? Lidt måske...


Jeg bliver også nødt til at fejre, at jeg nu har en hel blomst af hexagoner (og dem har jeg altså lavet helt selv).... Hvad skal det da ikke ende med :O)
I et øjebliks mild sindsyge overvejede jeg, at det skulle blive et tæppe, som vi kunne give til min veninde og hendes kæreste, som skal giftes til august... Jeg slog det hen igen, da jeg indså, at jeg så skal hækle uafbrudt fra nu og til august. Det kunne ellers være en helt fantastisk gave, som jeg selv ville blive lykkelig over at få. Nu får vi at se. Pænt ser det i hvert fald ud, når de ligger der de 7 små...


Skal de mon stryges/presses rigtig i facon før de bliver hæklet sammen?