I disse dage er mit hovede fyldt op af to-do-lister og pakkelister, så vi husker alt det vi skal, når vi lige om lidt flyver afsted på en to-måneders rejse.
Grundet rejsen har der ikke været helt så meget fokus på juleriet i år, som der ellers plejer at være. Vi har hygget en hel del, som december jo indbyder til, men konfekt og småkager er det ikke blevet til i år.
Flæskesteg blev der dog tid til… En helt fantastisk økologisk en af slagsen endda. Krydret med flagesalt, frisk rosmarin og fennikelfrø. Serveret med rødkålssalat, kartofler og skysovs. Velbekomme!