To af de gaver jeg fik til min 30 års fødselsdag for et par uger siden bruger jeg hver dag.
Den ene gave fik jeg af mine tre drenge. En fantastisk ring fra
Maleen Neel med 5 forskellige kugler, der kan skiftes ud efter tøj eller humør.
Her med den blå sten, som passer så smukt til æsken med de to krukker fra
Isak
Den anden gave var en helt speciel gave fra min mor. Min mors forlovelsesring fra da hun blev forlovet med min far var en alliancering med 6 diamanter. Da min far døde var den meget tyndslidt i guldet. Derfor har hun ikke gået med den siden.
Hos en dygtig guldsmed havde hun af forlovelsesringen fået lavet to ens ringe med 3 diamanter i hver. En ring til mig og en til hende selv.
Gaven fra min mand kan jeg ikke vise her. Den får jeg først til marts, hvor vi to skal tre dage til Nice. Der skal til gengæld nok komme billeder fra det sydfranske til den tid.