lørdag den 31. marts 2012

Sygdom og syslerier

Vi var ramt af sygdom i sidste uge, så et par af dagene var jeg hjemme. En stille eftermiddag syede jeg smølfepuder til Halfdan og Gustav. Forsiden købte jeg af Britta, da jeg var til træf i Odense for et par uger siden. Bagsiden blev Graziela-kløvere i brun og rød, som jeg vandt hos Ulla for læææænge siden.

Puderne vakte stor begejstring da drengene kom hjem.




torsdag den 29. marts 2012

I bad

Halfdan nød en tur i badekarret mens de to store var til taekwondo. Selvom han snart er tre et halvt, bliver han altså ved med at være lille bitte i mine øjne. 





onsdag den 28. marts 2012

Så pyt da skat...

Gengiver lige en kort, men helt fantastisk dialog, der udspillede sig her i stuen for et øjeblik siden:

Malene: Rasmus, synes du ikke jeg skal købe den her kjole til det bryllup vi skal til den 14. april?

Rasmus: Jo, gør du bare det, men så vil jeg også se fodbold i fjernsynet. 

Malene: Det er en aftale. (skynder sig til webshoppen og klikker "læg i kurv" og taster hurtigere end lynet kortoplysningerne.... danser derefter en lille jubi-dans og glæder sig meget til, at der er bryllup i det sydfynske)


Billede lånt her

Spil spil!

Jeg er ret vild med at finde gamle spil med fine illustrationer. Jeg blev lykkelig da jeg, i en genbrugsbutik, blev genforenet med disse to spil. Jeg har haft dem som barn, så det var et glædeligt gensyn. Heldigvis er drengene lige så vilde med dem som jeg er, så de bliver brugt flittigt.















tirsdag den 13. marts 2012

Kokos-fristelser

I formiddags kom jeg forbi Ann-Christine og kunne ikke undgå at blive fristet af de hjemmelavede bounty.

Efter på arbejde svingede jeg en tur forbi byens eneste grønthandler efter kondenseret mælk og Netto efter de øvrige to ingredienser. Hjem i køkkenet - vupti vupti... (Ja, de er alt for nemme at lave og smager alt for godt.)

Kig forbi her og få opskriften... men pas på, de er farligt syndige!

God kaffe i Kiel

I Kiel - 2,5 times kørsel herfra ligger der en Starbucks. Rasmus og jeg er pjattede med kaffen på Starbucks og vi er alle fem vilde med deres kager. Når vi er i Berlin, London, Paris eller andre steder skal vi altid en tur eller tre på Starbucks.

Efter grundig research viste det sig, at der faktisk ikke er så langt til kaffe-himlen.
En solskinsrig søndag i februar tog vi et impulsivt smut til Kiel for at gå en tur og få en kop god kaffe.





fredag den 9. marts 2012

Noget om hækling og Kvindernes Internationale Kampdag

I går havde jeg arrangeret hæklehygge for de kolleger der havde lyst. Vi var 13 høns, der snakkede, spiste kage og hæklede. Det var så den måde vi fejrede Kvindernes Internationale Kampdag! Ironisk måske, men hyggeligt det var det.

Flittige hænder

Dygtige elever


Ulla fik lavet et hjerte efter Lauras opskrift

tirsdag den 6. marts 2012

Link love... RedderRuby Costume Design

Det er sjovt som blogland nogle gange kan lede til nye-gamle bekendtskaber. For ikke så længe siden kom jeg forbi bloggen RedderRuby Costume Design. Malene, kvinden bag enkeltmandsfirmaet, viste sig at være en gammel bekendt, som jeg har gået på gymnasiet med og sunget i kor med. 


Hun har en designuddannelse bag sig og efter at have arbejdet i modebranchen i nogle år valgte hun at gå solo med hendes passion - nemlig kostumedesign. Hun holder til i Horsens, hvor hun designer og syr kostumer til teatre, film, reklamer, cirkus, komikere og musikere. 








Hun kan også bookes til workshops, hvor hun bl.a. tager ud og lærer børn at designe haute couture til deres barbiedukker, actionfigurer eller andre dukker.


  





Malene laver også nogle fine kraver, som hun sælger fra sin blog-shop


Kig forbi og læs med om Malene og hendes skriverier om kostumedesign i mange afskygninger.