lørdag den 6. oktober 2012

Kähler give away

I samarbejde med Kähler har jeg fået lov til at forære en af de nye smukke Illumina adventsstager til en af mine kære læsere.

Stagen kan bruges som den er, så det stilrene design træder frem i al sin skønhed. Jeg kunne forestille mig, at den også kunne være så smuk med små kogler og læderstjerner strøet mellem lysene. Hvordan vil du pynte din Illumina adventsstage?

Læg en kommentar, hvis du gerne vil deltage - gerne med dit forslag til, hvordan du vil pynte stagen.

Jeg trækker lod søndag den 28. oktober. 

Hvis du ikke vinder, kan stagen købes fra den 29. oktober lige her.



onsdag den 3. oktober 2012

Lidt af hvert

Billeder fra den sidste uges tid. 

Sangdrossel købt på loppemarked på en gammel skole 
Gærceller på toppen af min surdej - kunne godt ha været skarpere, men er stadig ved at lære mit nye kamera at kende.

Endelig ny telefon. Jeg er en sucker for apple!

Jo, det var tiltrængt med en ny...

Mere fugl

Bakke købt af søde Helene

Beskeden hortensia fra haven

torsdag den 20. september 2012

Bardatræf

I søndag tog jeg med de to store drenge på tur til det smukke Mols bjerge. Drengene har længe været fascineret af Barda-udsendelserne på DR og i år havde vi besluttet os for at prøve det IRL. Nemlig til Bardatræf ved Kalø slotsruin.

Det var en kæmpe oplevelse for dem begge to og et meget fint og gennemført arrangement.

Jeg havde selvfølgelig set mit snit til at lege lidt og kreere udklædning til dem begge to. Alt er lavet af ting vi havde liggende og et par enkelte loppefund. Jeg har brugt 40 kr. på materialer i alt - et lille kænguruskind, fake-fur kraven og en pelshue.

"Brynjerne" er syet af uldstof med skråbånd. Kænguruskindet blev skåret til benbeskyttere og bundet fast med stofstrimler. Gustav (tv.) har en blå kappe fra udklædningskassen, en stofstrimmel som bælte, en pelshue og en fake-fur krave om halsen lukket med en broche. Hjalte har kænguruhalen på som krave og et gammelt læderbælte.
På vej gennem portalen ind til Barda

En falkonér lavede opvisning

Falk




Admiralen

Fægteskole

Tre af Bardas helte på vej på eventyr i skoven.

Eventyret endte i hytten hos selveste Martin


mandag den 17. september 2012

Biologiens eventyr

På lørdagens loppemarked, som er årets loppemarked på disse kanter, fandt jeg den fineste bog, som jeg måtte eje: Biologiens eventyr fra 1963. Det er ikke fordi biologi interesserer mig vanvittig meget, men illustrationerne, er simpelthen helt fantastiske.

Tanken var egentlig, at jeg ville bruge den til at klippe-klistre og lave collager af, men jeg ved nu snart ikke om jeg kan nænne at ødelægge den.








mandag den 10. september 2012

Maling, spray og hama-perler

I weekenden har jeg sammen med en skøn veninde været en tur i Odense og opleve Brandts nye udstilling Street Art: The New Generation.

Værkerne var sjove, tankevækkende og ret fantastiske.

Ud over selve udstillingen i kunsthallen havde kunstnerne fået lov til at slå sig løs rundt på området omkring Brandts.


Portræt lavet af Rubiks terninger

Rubiks igen

Papirkunst på jerngitter

Værs´go og scanne. Hintet er Rage Against the Machine

Hama-perler

Min favorit! Fantastisk arbejde.

Et 14 meter langt tog i Maxi hama-perler


Pink gorilla. Wauw!

søndag den 9. september 2012

Give away vinder

Random.org har hjulpet med at trække lod blandt de mange deltagere. 

Stort tillykke til den heldige, som blev den søde Anne - også kendt som Annchen. 

Sender du mig en mail med din adresse Anne?





tirsdag den 4. september 2012

Forkælelsespakke - Give away



Tine og jeg havde lidt lækkerier til overs fra blogtræffet, og det kan du nu få fingre i...
Vi har lavet en forkælelsespakke til en af jer, som ikke havde mulighed for at deltage.
 
Pakken indeholder:
Lækre saltlakridser fra Lakritsfabrikken og Raw chokolade - begge dele fra Scand Choko. Eco Woman produkter fra Derma og lidt læsestof i form af BoligLiv, Bo Bedre og Bolig Magasinet.

Hvis du har lyst til at være med i lodtrækningen, skal du bare skrive en kommentar til dette indlæg.

Du kan øge dine chancer, ved at kigge over til Tine. Hun har en pakke magen til på højkant...

Vi trækker lod søndag den 9. september.