torsdag den 20. september 2012

Bardatræf

I søndag tog jeg med de to store drenge på tur til det smukke Mols bjerge. Drengene har længe været fascineret af Barda-udsendelserne på DR og i år havde vi besluttet os for at prøve det IRL. Nemlig til Bardatræf ved Kalø slotsruin.

Det var en kæmpe oplevelse for dem begge to og et meget fint og gennemført arrangement.

Jeg havde selvfølgelig set mit snit til at lege lidt og kreere udklædning til dem begge to. Alt er lavet af ting vi havde liggende og et par enkelte loppefund. Jeg har brugt 40 kr. på materialer i alt - et lille kænguruskind, fake-fur kraven og en pelshue.

"Brynjerne" er syet af uldstof med skråbånd. Kænguruskindet blev skåret til benbeskyttere og bundet fast med stofstrimler. Gustav (tv.) har en blå kappe fra udklædningskassen, en stofstrimmel som bælte, en pelshue og en fake-fur krave om halsen lukket med en broche. Hjalte har kænguruhalen på som krave og et gammelt læderbælte.
På vej gennem portalen ind til Barda

En falkonér lavede opvisning

Falk




Admiralen

Fægteskole

Tre af Bardas helte på vej på eventyr i skoven.

Eventyret endte i hytten hos selveste Martin


2 kommentarer: