onsdag den 29. december 2010

Kære læsere


Det er nu lidt mere end et år siden jeg blev fuldgyldigt medlem af den store blogfamilie:
  
- Det fantastiske fællesskab, det nyttige netværk, det succesfulde sammenhold. 

Jeg glæder mig hver dag over al den inspiration og glæde jeg får af at læse med hos jer alle sammen, for hver en kommentar, der bliver skrevet her.

I det forgangne år har jeg haft glæden af at møde mange af jer ude i virkeligheden, og det har været endnu en berigelse at se, hvordan ånden i blogland flyder ud over cyberspace's bredder. 
Dejligt dejligt dejligt.

Jeg håber at se mange flere af jer i øjnene det kommende år.

Glædelig jul og godt nytår til hver og en af jer alle. 

Kh. Malene

tirsdag den 28. december 2010

Juleaften

En dejlig juleaften. For...

 ...ham den lille, der altid er så glad.

 Og ham den store, der nu selv kan læse julesalmerne, mens der danses rundt om træet.

Og ham med sveskeøjnene, der blev lidt træt i benene af al den dansen.

Og selvfølgelig også for moren, faren og mormoren.


søndag den 26. december 2010

Julebordet

Dette års julebord var, som resten af årets julerier rødt og hvidt. Inspirationen til buketten er hentet her.

torsdag den 23. december 2010

Kik-kasse

December måned har indtil videre budt på intet mindre end 15 dage med et eller flere syge børn. Lige nu
ligger den mellemste stadig febervarm i sin seng.

Ind imellem har de dog været friske nok til at lave lidt sjovt og kreativt.
En formiddag forsvandt hurtigt med at lave et hjem til familien Piberenser.

tirsdag den 14. december 2010

Yndlingsstjernen!

18 takker. Enkel og smuk julepynt. Helt som jeg godt kan lide det.

Det mest magiske ved den er, at når julen er omme, kan den foldes sammen til det rene ingenting. 



mandag den 13. december 2010

Matematiktime en mandag i december

Jeg er fjernstuderende i mit liniefag matematik ved siden af mit lærerjob og kommer på seminar en gang om måneden.

I dag var seminardag, og hvor blev jeg glad, da jeg så, hvad vi skulle arbejde med.

Så er der da noget ved at ha' matematik!

Jeg elsker når undervisningen kan gøres levende og spændende. - Selv på seminarieniveau.





















- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 12. december 2010

Nemesis!

For nogle uger siden faldt snakken på lærerværelset på syge børn... I den samtale udtalte jeg følgende:

"Vores børn er næsten aldrig syge!!"

Det skulle jeg aldrig ALDRIG aldrig ha gjort!!!! Jeg begik hybris og nu er den onde nemesis kommet efter mig.

Status på den seneste uge:
Det ældste drengebarn har haft feber og været skidt i 3 dage. Det andet barn har kastet op i en lind strøm siden natten til fredag. Nu ligger den yngste i flokken i sin seng. Feberhed og på Panodil. SUK!

Hvornår lærer du det Malene??  - udtal dig ikke om børnenes gode helbred! Så fat det dog!

søndag den 5. december 2010

Nyt liv til en gammel elefant

Forleden reddede jeg denne hjemmesyede elefant fra et trist liv i min lokale genbrugsbutik.

Efter en tur i vaskemaskinen kan den nu både bruges som tøjdyr og pude af husets drenge.

Den er absolut hjemmegjort for 30-40 år siden vil jeg skyde på. Øjnene og de andre detaljer er fint broderede i hånden. Halen er lavet af tre flettede snore og ørene af blødt velour.

Selvom den ser lidt ond ud er den rigtig sød og har opført sig eksemplarisk...

Invitationer

Billedkvaliteten er ikke perfekt. Blame it on the iPhone 


Inden længe bliver jeg 30. Det skal fejres med et brag af en fest i starten af januar. Det bliver en fest, hvor der forhåbentlig bliver drukket alt alt for meget rødvin...

I eftermiddag har jeg syslet med at lave invitationer...

Kortene er hvide dobbeltkort i A6 format fra Panduro. De trekantede stempler har jeg skåret af viskelæder og silikonestemplerne købte jeg på den kreative messe i Fredericia. Jeg har ikke meget erfaring med stempler, men er rigtig godt tilfreds, for resultatet er flot og ensartet hver gang.

Jeg synes kortene har fået et fint og enkelt udtryk. På de endelige kort er "snoren" blevet lidt tyndere end på billedet ovenfor.

Ih, hvor jeg glæder mig til at se alle vores venner samlet under vores tag!

onsdag den 1. december 2010

Tidlig julegave

Jeg har fået en julegave af min mor lidt for tidligt. 

Allerede på fredag kommer de her darlings til min postkasse. Mine kolde fødder kan slet ikke vente.


tirsdag den 30. november 2010

Store billeder

Jubiii! Endelig fandt jeg ud af at få store billeder på bloggen. Tak til syg søn for at arte sig, så jeg havde tid til at fifle med blog-designet.

Jeg sidder selv med en 13" mac og er ikke sikker på, hvordan designet ser ud på andre skærme. Ser det for klemt ud, eller for mærkeligt ud hos jer?? Og sidebaren... hvordan ser det ud med den??


Det er længe siden....

... jeg købte dette sengetøj og har bare ikke fået fotograferet det før nu. Det er et helt juniorsæt, som jeg bruger, som det er til Halfdan.
Jeg synes printet er så fint og helt særligt. Det er gammelt - 70'erne tænker jeg. Kvaliteten er helt perfekt. Ikke det mindste slidt.

Jeg har aldrig set et lignende print... Har du?

mandag den 29. november 2010

Adventskrans uden gøgl

De sidste år har min adventskrans været kitchet og gøglet i den grad.
I fik jeg lyst til at gå naturel...
Den eneste lille kitch-ting, der har sneget sig ind er den hvide fugl, som er fra Panduro. Ellers er der mos fra skoven, olivengrene, stjerneanis, kanel og hyacinter, som i løbet af måneden blomstrer med hvide blomster og forhåbentlig dufter de lige så dejligt som de ser ud.




lørdag den 27. november 2010

Juleklippedag

Fredag havde vi juleklippedag på skolen og i vores afdeling havde vi besluttet at pynte fællesarealerne med Waldorf-stjerner foldet af madpapir.


onsdag den 24. november 2010

2 år

Det er ved at være et par uger siden vi fejrede Halfdans 2-års fødselsdag, men i skal da ikke snydes for billeder af den glade fødselar.

Rødbedesalat

Nu er jeg jo ikke ligefrem madblogger... Men når man nu støder på en knaldgod vintersalat, så skal den da deles.

Du skal bruge:

Kogte rødbeder i tern
Skrællede æbler i tern
Feta i tern hakket persille
Lidt olie
En smule citronsaft




Til venstre står den feta-reducerede udgave til familiens lactoseintollerante.

tirsdag den 23. november 2010

Julemarked og ET

Søndagens julemarked i Odense var en skønt.

Jeg fik mødt og talt med en hel masse bloggere. Både kendte ansigter og nye bekendtskaber.

Det store samtaleemne i vores lille butik var vores ET-nisse. Kl. 18 søndag aften var der totalt udsolgt. Efterfølgende har flere skrevet og spurgt, om de kunne købe flere og selvfølgelig kan i da det. Prisen er 10 kr. pr. stk. incl. porto.

Hvis der er andre der vil købe et rumvæsen med nissehue, kan i skrive en kommentar her på indlægget med jeres mail-adresse, så laver jeg dem og poster dem inden ugen er omme.

Update: ALT UDSOLGT

Den lille fyr er lavet i karton og har en lille similisten på fingerspidsen. Klik på billedet for at se ham i stor.

lørdag den 20. november 2010

Jeg er flyttet på hotel...

... Men altså kun for en enkelt nat.
I morgen tidlig vågner jeg frisk og udhvilet i Odense C og skal blot trille ud af sengen og hente den skønne Linda på banegården. Sammen med hende går turen til pakhus 16, hvor vi skal stille alle vores finurligheder frem til skue.




Og så glæder jeg mig til i kommer forbi og sludrer lidt.

Kh. Malene, som næsten ikke kan vente.

- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 18. november 2010

Tidlig juletravlhed

Søde Linda og jeg knokler i disse dage for at blive klar til julemarked på havnen i Odense på søndag. Der sker masser af ting på kreafronten, men ingen billeder i denne omgang, for vi vil nødigt afsløre, hvad vi fifler med.
Jeg kan dog løfte sløret for, at det handler lidt om ham her...


Have an Extra Terrestrial X-mas


og lidt om dem her...


Jeg håber i kigger forbi Odense på søndag. Det kunne være så brand hyggeligt.

lørdag den 6. november 2010

Julens farver

Foreløbigt ser julen ud til at blive rød og hvid her på heden. De store svampelanterner er fra Kvickly, de små i keramik fra Søstrene Grene.
Egentlig synes jeg det er lige lovlig tidligt med alt det juleri, men når det nu ikke er til at komme uden om, så kan jeg jo ikke lade være.

I morgen skal vi fejre 2-års fødseldag for babyen i huset, som vist efterhånden ikke er nogen baby længere.

God lørdag aften.

onsdag den 3. november 2010

Idéer søges!

Halfdan bliver to år på søndag og jeg har ikke ret mange idéer til hvad han ønsker sig. Med to storebrødre er der ligesom nok legetøj i husstanden.
Det jeg tænker vi skal gå efter, er gode kvalitetsting i lækkert design. Min tid er for knap til at surfe rundt natten lang efter gode gaveidéer, og søndagens gæster rykker fra alle sider for en ønskeseddel.

Derfor sætter jeg nu min lid til jer og håber på min kommentarboks er stuvende fuld af forslag i morgen, når jeg kommer hjem fra arbejde.

En af de ting, som allerede står på sedlen er denne stol, som er fra min fætters firma We:Do:Wood, som han har sammen med Lines mand Sebastian...

Billedet er lånt her

tirsdag den 2. november 2010

Fantastisk fotograf

For et par år siden fik min mand og hans jive orkester taget billeder af en ung og meget dygtig fotograf. Rigtig mange musikere og modemagasiner har efterhånden fået øjnene op for hans sans for detaljer, lys og leg med farver.

Rasmus Weng Karlsen er navnet... se flere af hans smukke, sjove og spændende fotografier her.





søndag den 31. oktober 2010

lørdag den 30. oktober 2010

Mmm...




Jeg har lavet en portion banan-is til fryseren. Drengene er vilde med det, og så er det sundt, nemt og lækkert.




fredag den 29. oktober 2010

Det er ikke hver dag...

... at posten kommer med så mange lækre ting på een gang. 

Viskestykker, kagetyller og muffinforme til julens lækkerier købt her.

Mønster på Karens  robotter, fine stjerneøreringe fra Mette og et smukt billede af et smukt par fra et smukt bryllup.

Fire kurve fra House Doctor til entreen. Huer, handsker, luffer og halstørklæder skal bo der hele vinteren. De er også købt her.


torsdag den 28. oktober 2010

Den vildeste julekalender

En fuldkommen genial julekalender. Mine drenge er vilde med Shane, overskuddet går til et godt formål, vi SKAL kreahygge hver dag i december. Find selv på flere gode ting. 

Billedet er lånt her hvor du også kan købe kalenderen

Kalenderen indeholder 24 pakker med materialer til at bygge 24 forskellige figurer, som i løbet af december vil danne et helt unikt nisselandskab. Oven i det er der også en historie, som kan læses højt mens der kreahygges. Den første pakke indeholder selvfølgelig en limpistol...

Skal dine børn også ha' en Shane julekalender?

onsdag den 27. oktober 2010

Papkommode

I genbrugsbutikken, hvor jeg fandt den -papkommoden -var den falmet brun og gul. 
Med lilla spraymaling og papir fra Søstrene Grene fik den en make over, så den nu ser lidt mere festlig ud...


Nu huser den postkort, papir og fine dimser.

torsdag den 21. oktober 2010

Origamieftermiddag

I eftermiddags skulle jeg lige afprøve en origamifigur til skole-brug. Pludselig var hele familien bænket omkring spisebordet og der blev foldet på livet løs og afprøvet forskellige teknikker og figurer fra tutorials på youtube og fra denne fine side.


Her er udbyttet fra dagens folderier... To frøer, en flagermus, en sommerfugl, fire fugle, en trane, en lusepuster, en terning og en pyramide.




 En trane -lidt mere elegant fugl end den jeg viste i går.

En pastelterning. Overraskende nem at lave.

Alle herlighederne er fotograferet på et rigtig fint betræk jeg fandt i dag.

onsdag den 20. oktober 2010

DIY Origami til Lis og alle jer andre

Jeg kom til at kommentere på et indlæg hos Lis. Jeg foreslog origamifugle til hendes gren i hjørnet. Det viste sig at Lis ikke kunne finde ud af at folde origamifugle... What to do?
Jeg havde ikke en opskrift jeg fluks kunne sende til hende....

Her er mit bud på en DIY til origamifugle. Lad mig høre om den er til at forstå, hvis du har mod på at prøve.

Lad mig starte med at undskylde skyggerne i kanten af billederne. Lyset (eller mangel på samme) og det hvide bord var en dårlig kombination.


Find noget fint papir -kvadratisk og ikke for tykt. Det her er købt i en kinesisk butik til ingen penge. Hvor mon Rie Elise Larsen har fået en del af sin inspiration fra?

Fold papiret diagonalt  begge veje

Fold papiret midt på begge veje

Nu skulle papiret gerne se således ud.

Fold siderne ind mod midten på denne måde. Jeg tror det er en ret grundlæggende origamiteknik...

Så skulle folderiet gerne se sådan ud...

Fold de åbne sider ind til midten af kvadratet på begge sider.

Nu ser hele herligheden forhåbentlig ud som ovenfor.

Nu skal flapperne foldes ud igen og istedet foldes ind under flappen alle fire steder.
Nu foldes flapperne op

Spidserne foldes op mellem flapperne, som nu er blevet til vinger.... Tadah!

Nu er begge spidser foldet op mellem vingerne. Kan du se fuglen?

Den yderste spids på en af spidserne skal have et lille knæk for at give fuglen hovede og næb. Vingerne kan formes som man ønsker. Her er de rundet lidt i kanten.

Her er de foldet på midten, så fuglen får et andet udtryk.


God fornøjelse til jer alle sammen.