torsdag den 17. marts 2011

Lækkerier i posten

I dag var der post. En fin pakke fra Karen, som indeholdt de dejligste ting.


Da præmien jo var gevinst i en giv-videre-give-away skal præmien jo fordeles, så dem jeg holder af også mærker det. Så.... te-brevene skal min mand have. Han sukker ofte efter nyt te. Mobilvedhænget er til min niece. Bolcherne må drengene deles om og så må moren vist selv beholde den fine æble-halskæde og posen, som skal indvies som hæklepose når turen går til Århus på lørdag for at høre Århus Symfoniorkester og Sigurd Barrett sammen med alle drengene.

tirsdag den 15. marts 2011

Jubiii!!

Man har da lov at være heldig engang imellem... Jeg har først lige nu opdaget, at jeg allerede i søndags blev den heldige vinder af Karens Giv den videre goodiebag give away


Jeg glæder mig til at pakke op og se hvad posen indeholder, så jeg kan give videre til de helt rigtige.



mandag den 14. marts 2011

480 ender senere...

Sekskanterne er hæklet for læææænge siden, men babyen der er tiltænkt tæppet melder sin ankomst før jeg får set mig om, så nu skal det være!






- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 8. marts 2011

Fastelavn

I går blev Giraffen, Batman og Katten-i-tønden sendt afsted fra matriklen til tøndeslagning. Der blev ikke inkasseret nogle kroner i år, men Katten-i-tønden kom til gengæld hjem med en fin medalje for mest kreative udklædning. Den var moren svært stolt af.

Trip trap træsko...





torsdag den 3. marts 2011

Bedste venner

Gustav havde besøg af bedste-veninden i dag.




Her sidder de og ser Tornerose i sofaen.


- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 23. februar 2011

Morgendagens glæder

I morgen har vi et rigtig rigtig rigtig godt arrangement i vores personaleforening på skolen. Det er en fælles kreadag, hvor der er gang i forskellige værksteder.
Som gæstelærer har vi fået fat i denne stjerne, som skal lære fra sig af sy-skils og inspiration i en taske- og pudeworkshop.

Ih, hvor jeg glæder mig.

Et udsnit af Hannes værker. Billedet er lånt på hendes blog, som er et besøg værd. Herfra kan du også finde hendes webshop, hvor hun sælger ud af lækkerierne.

mandag den 21. februar 2011

Nyt tøj til kalenderen

For mit vedkommende starter denne uge med 2 dage på skolebænken.
Her på mit bord ligger min kalender, som i går fik fint, nyt og ret tøset omslag.




- Posted using BlogPress from my iPhone