torsdag den 29. november 2012

Juleønsker

Jeg har altid svært ved at finde ønsker til ønskesedlen og kommer ofte for sent igang med at skrive den. 
I år har jeg løbende været i gang med at samle ønsker på Pinterest. Herunder har jeg samlet nogle af ønskerne - måske til inspiration for nogle af jer. 
Hvis du vil se flere ønsker, kan du følge med her på Pinterest.


Smørebrætter fra Ferm Living (Billede lånt hos TrendyLiving)


Salt og peberkværn fra Menu


Ny cykel



Hvide tallerkner fra Marimekko

Illustrationer fra Karina Bækkelund

Rock on ring fra Stinneholm.dk



fredag den 9. november 2012

Lørdagens blogtræf

Lørdagen var travl og begivenhedsrig for mit vedkommende. Først var jeg til blogtræf hos Louise. Hun havde sammen med Julie stykket en rigtig hyggelig dag sammen. Der var smoothies, lækker tapas-frokost, små flødeboller sponsoreret af Summerbird til kaffen, søde damer og en stor og lækker goodiebag. 

Efter kaffen kørte Tine og jeg videre til Aarhus, hvor vi var inviteret til at fejre, at Karolines Køkken i år bliver 50. Der var lækker mad, foredrag og en masse skønne blogdamer. De 6 timer som arrangementet varede fløj afsted og snakken gik lystigt rundt om bordet. Selvom nogle af os ikke havde mødt hinanden før, så er der jo det magiske ved blogland, at man på en eller anden måde alligevel kender hinanden.

Nu til fotos af alle de lækre ting, der var i gaven fra Louise og Julie... 

Scrub og sæbe fra Badeanstalten, træfad, skål og tape fra Nordhjem og armbånd fra Louise Kragh
Frugtpose fra T.I.N.G.. porcelænskrus fra Anne Langhøj og øreringe fra Anne Black
Liebe greb fra Decorate, plexi-stage fra T.I.N.G. og Ilumina stage fra Kähler
Små bordfolk fra Lucie Kaas
Rød kugle og nisse fra Medusa, stor House Doctor kugle fra Nordhjem og tape fra Søstrene Grene
Postkort og klistermærker fra BoxDeLux og hjerter fra Nunabee (Maya Bille)
Postkort og tapet fra Retro Villa

onsdag den 7. november 2012

Kys og fødselsdag

Halfdan bliver fire år i dag. Han blev vækket med sang og gaver i morges - eller det vil sige, at vi blev vækket af et "hvornår kommer i?" fra Halfdans værelse kl. 6.15, hvorefter vi skyndte os ud af sengen og finde flag og gaver frem.

Når han kommer hjem fra børnehave skal vi ha' kakao og boller. Jeg har bagt lakridskys til de voksne og blå kys med stjerner på til børnene.






Vitaminer

Dette er et sponsoreret indlæg, men meninger og ord er helt mine egne.

Vi har fået tilsendt en familiepakke fra Livol. Ungerne elsker deres og husker det hver morgen i modsætning til os voksne. Det er svært at sige om det virker eller ej, men i hvert fald har ingen af drengene været syge endnu dette efterår 7-9-13.

De er nu i det hele taget sjældent syge - og nu ved jeg godt, at de sikkert ligger syge på skift fra nu og til jul, fordi jeg vover at ytre mig om deres sundhedstilstand på skrift... (Smiley, der banker hårdt og længe under bordet)




søndag den 4. november 2012

Paris

I efterårsferien var vi i Frankrig. Det blev med fordelingen 2/4/1, hvor de to dage gik til transport, fire dage i Disneyland og en enkelt dag i Paris.  

Notre Dame

Pont des Arts - aldrig i mit liv har jeg set så mange hængelåse. Drengene brugte laaang tid på at studere dem.

Rasmus og Hjalte laver fototricks, så Hjalte skræver over pyramiden ved Louvre.

Gustav på café.

Macaron!